Varmepumpeberegner: Beregn pris og strømforbrug

Sådan bruger du varmepumpeberegneren

For at bruge beregneren skal du indtaste nogle få oplysninger om din bolig, dit varmeforbrug, elpris og prisen på varmepumpen. Jo mere præcise tal du bruger, desto bedre bliver estimatet.

Du skal blandt andet indtaste:

• årligt varmebehov i kWh
• varmepumpens forventede SCOP
• elpris pr. kWh
• din nuværende årlige varmeudgift
• samlet pris for varmepumpe og installation
• årlige service- og driftsomkostninger

Hvis du ikke kender alle tallene, kan du bruge standardværdierne som et groft udgangspunkt. Du bør dog altid indhente konkrete tilbud og få en fagperson til at vurdere boligens varmebehov, før du beslutter dig.

Hvad viser varmepumpeberegneren?

Varmepumpeberegneren viser et estimat på:

• forventet årligt elforbrug til varmepumpen
• årlig strømudgift
• årlig service og drift
• samlet årlig udgift til varmepumpen
• årlig besparelse sammenlignet med din nuværende varmeudgift
• estimeret tilbagebetalingstid

Det vigtigste tal er ofte tilbagebetalingstiden. Den viser, hvor mange år der cirka går, før besparelsen har betalt investeringen hjem.

Hvad betyder SCOP?

SCOP er et mål for varmepumpens effektivitet over en hel fyringssæson. Jo højere SCOP, desto mere varme får du ud af den strøm, varmepumpen bruger.

Hvis en varmepumpe har en SCOP på 4, betyder det forenklet, at den i gennemsnit leverer omkring 4 kWh varme for hver 1 kWh strøm, den bruger.

Eksempel:

• varmebehov: 16.000 kWh om året
• SCOP: 4
• forventet elforbrug: 4.000 kWh om året

En høj SCOP giver lavere strømforbrug og bedre økonomi. Men den reelle effektivitet afhænger blandt andet af boligtype, isolering, radiatorer eller gulvvarme, fremløbstemperatur, installation og udendørstemperatur.

Hvor meget strøm bruger en varmepumpe?

En varmepumpes strømforbrug afhænger især af boligens varmebehov og varmepumpens effektivitet.

En simpel beregning er:

Årligt varmebehov / SCOP = forventet årligt elforbrug

Hvis boligen for eksempel har et varmebehov på 18.000 kWh om året, og varmepumpen har en SCOP på 3,5, bliver det forventede elforbrug:

18.000 / 3,5 = ca. 5.143 kWh om året

Det er kun et estimat. Det faktiske forbrug kan blive højere eller lavere afhængigt af vinterens temperaturer, boligens isolering, anlæggets dimensionering og hvordan varmesystemet bruges.

Hvad koster en varmepumpe om året?

Den årlige udgift til en varmepumpe består typisk af strømforbrug og service.

Hvis varmepumpen bruger 5.000 kWh om året, og elprisen er 2,50 kr. pr. kWh, er den årlige strømudgift cirka:

5.000 x 2,50 = 12.500 kr.

Hvis du derudover har serviceudgifter på 1.500 kr. om året, bliver den samlede årlige udgift cirka 14.000 kr.

Derfor er elprisen vigtig for økonomien. Jo højere elpris, desto dyrere bliver varmepumpen i drift. Omvendt kan varmepumpen stadig være en god løsning, hvis den erstatter en dyrere varmekilde som olie, gas eller direkte elvarme.

Hvad påvirker tilbagebetalingstiden?

Tilbagebetalingstiden afhænger især af:

• prisen på varmepumpen
• installationsomkostninger
• boligens varmebehov
• varmepumpens effektivitet
• elprisen
• din nuværende varmeudgift
• service og vedligeholdelse
• eventuelle tilskud
• finansiering
• hvor længe du forventer at bo i huset

Jo større forskel der er mellem din nuværende varmeudgift og den nye årlige udgift med varmepumpe, desto hurtigere kan investeringen typisk betale sig hjem.

Hvis din nuværende varmekilde allerede er billig, kan tilbagebetalingstiden være længere. Hvis du derimod har høje udgifter til olie, gas eller elvarme, kan besparelsen være mere markant.

Kan en varmepumpe betale sig?

Ja, en varmepumpe kan ofte betale sig, især hvis den erstatter en dyr varmekilde, og hvis boligen egner sig godt til varmepumpe.

Økonomien er typisk bedst, når:

• boligen har et relativt højt varmeforbrug
• huset er rimeligt isoleret
• varmesystemet kan køre med lav fremløbstemperatur
• installationen ikke er unødigt dyr
• varmepumpen har en god effektivitet
• den nuværende varmeudgift er høj
• du forventer at blive boende i huset i flere år

Men en varmepumpe er ikke altid den bedste løsning. Hvis huset er dårligt isoleret, installationen er meget dyr, eller hvis du allerede har billig fjernvarme, kan økonomien være mindre attraktiv.

Luft til vand, luft til luft eller jordvarme?

Der findes flere typer varmepumper, og økonomien afhænger af, hvilken løsning der passer til boligen.

En luft til vand-varmepumpe bruges ofte som erstatning for olie-, gas- eller pillefyr. Den leverer varme til radiatorer eller gulvvarme og kan også lave varmt brugsvand.

En luft til luft-varmepumpe er typisk billigere at installere, men den opvarmer primært luften i boligen og laver normalt ikke varmt brugsvand. Den bruges ofte som supplement eller i mindre boliger, sommerhuse og huse med elvarme.

Jordvarme kan være meget effektivt, men kræver plads til slanger i jorden og har ofte en højere startinvestering.

Derfor bør du ikke kun sammenligne pris. Du bør også se på boligtype, varmebehov, komfort, installation, levetid og samlet økonomi.

Hvornår giver en varmepumpe mest mening?

En varmepumpe giver typisk mest mening, hvis:

• du i dag har olie, gas, elvarme eller dyr opvarmning
• din bolig ikke har adgang til billig fjernvarme
• huset er nogenlunde godt isoleret
• radiatorer eller gulvvarme passer til lavere fremløbstemperatur
• du har plads til udedel og installation
• du ønsker lavere varmeudgifter
• du vil reducere boligens afhængighed af fossile brændsler
• du forventer at blive boende i huset i mange år

For mange boligejere handler valget ikke kun om økonomi. En varmepumpe kan også give mere stabil varmeøkonomi og gøre boligen mere fremtidssikret.

Hvornår bør du være forsigtig?

Du bør være ekstra forsigtig, hvis:

• huset er dårligt isoleret
• radiatorerne kræver meget høj fremløbstemperatur
• installationen er usædvanligt dyr
• du allerede har billig fjernvarme
• du kun forventer at bo i huset i kort tid
• du ikke har plads til udedel
• støjkrav eller afstandskrav kan blive et problem
• beregningen bygger på urealistisk lav elpris
• du ikke har fået boligens varmebehov vurderet

I de tilfælde bør du få en faglig vurdering, før du vælger varmepumpe.

Sådan får du et bedre estimat

For at få en mere præcis beregning bør du finde:

1. dit faktiske varmeforbrug fra tidligere regninger
2. din nuværende årlige varmeudgift
3. et konkret tilbud på varmepumpe og installation
4. forventet SCOP for den konkrete løsning
5. forventede serviceudgifter
6. eventuelle tilskud eller fradrag
7. dine finansieringsomkostninger, hvis du låner pengene

Når du har de tal, kan du bruge varmepumpeberegneren til at sammenligne forskellige scenarier.

Fordele og ulemper ved varmepumpe

Fordele:

• kan give lavere varmeudgift
• høj energieffektivitet
• kan erstatte olie, gas eller elvarme
• kan øge boligens energimæssige standard
• passer godt sammen med solceller i nogle tilfælde
• kan være mere fremtidssikret end fossile varmekilder

Ulemper:

• høj startinvestering
• økonomien afhænger af elprisen
• installationen skal passe til boligen
• service og vedligeholdelse koster penge
• udedelen kan støje
• ikke altid oplagt ved billig fjernvarme
• dårlig dimensionering kan give højt strømforbrug

Konklusion

En varmepumpe kan ofte betale sig, hvis den erstatter en dyr varmekilde, og hvis boligen egner sig til løsningen. Den bedste økonomi opnås typisk i huse med et vist varmebehov, fornuftig isolering og et varmesystem, der fungerer godt med lavere fremløbstemperatur.

Brug varmepumpeberegneren som et første estimat på strømforbrug, årlig varmeudgift, besparelse og tilbagebetalingstid. Indhent derefter konkrete tilbud og få en fagperson til at vurdere, hvilken type varmepumpe der passer bedst til din bolig.